Programmering med Scratch

Lær at lave dine egne spil med programmerings-sproget Scratch. I Scratch  programmerer man ved at kombinere farvekodede klodser fra et antal kategorier som f.eks. udseende, sansning og styring. Scratch er på den måde et godt første sprog, da man ikke skal formulere sit program som tekst. Scratch kan bruges på mange sprog inklusive dansk.

På workshoppen lærer vi de grundlæggende begreber for programmering som f.eks. at flytte ting på skærmen, tage beslutninger og reagere på inputs fra brugeren af programmet. Vi bygger vores egne spil, med udgangspunkt i klassiske computerspil.

Hvad skal jeg bruge?

For at kunne lave en workshop, skal deltagerne have adgang til en computer. Scratch kan køre på både Linux, Mac OS og Windows. Det er svært at finde en computer, der ikke kan køre Scratch.

Den mest robuste måde at køre Scratch på, er at downloade version 1.4 til sin egen computer. Alternativt, kan Scratch køres direkte i en browser, på websitet scratch.mit.edu. Det er praktisk, men kræver at computeren er på internettet, og har Adobe Flash installeret.

Scratch findes ikke til Tablets og mobiltelefoner. Hvis du ikke har adgang til en traditionel computer, kan du eksperimentere med Snap! , som køres i en browser, inklusive dem på tablets og telefoner. 

Billeder fra tidligere workshops

Leave a Reply