Byg din egen synthesizer

IMG_20160403_204003I denne workshop, lærer deltagerne at lodde ved at bygge den simple synthesizer Atari Punk Console. Lyden ændres ved at vride på to drejeknapper.  Synthesizeren kan tilsluttes stereoanlæg eller hovedtelefoner via et standard 3.5mm jack-stik. Den drives af et 9V-batteri eller en strømforsyning med samme spænding.

Hvis deltagerne ikke har prøvet at lodde før, begynder vi med et lodde-kursus.

Vi taler også om hvad lydbølger er, og om de i naturen ikke-eksisterende  kantede square waves vores synthesizer genererer. Square waves er en vigtig del af lydbilledet i retro-computer-musik-stilen chiptune.

Hver deltager får udleveret en printplade med tilhørende elektroniske komponenter. Vi samler byggesættet ved at følge disse anvisninger.

Skiv til info@opfinderklubben.dk for at høre mere.

Videoen herunder viser en analyse af den lyd synthesizeren udsender.

Billeder fra workshop