Kom i gang med Scratch

Her er lidt hjælp til at komme i gang med Scratch.

Skift sprog til dansk

Som udgangspunkt er Scratch på engelsk. Heldigvis kan man vælge at bruge dansk i stedet for. Gør sådan for at skifte sprog.

  1. Gå ind på scratch.mit.edu.
  2. Gå ned til bunden af siden. Vælg Dansk fra menuen.
  3. Alt på siden burde nu stå på dansk.

Opret en Scratch-konto

For at kunne gemme dine ting, og kunne arbejde videre på dem, skal du oprette en konto på Scratch. Du skal have adgang til en email-adresse.

  1. Gå ind på scratch.mit.edu.
  2. Tryk på Meld dig ind i Scratch.
  3. Indtast brugernavn og password.
  4. Angiv fødselsdag, køn, land og e-mail (Hvorfor?).

Slå ting op på Scratch Wiki

En meget vigtig ressource når man programmerer i Scratch, er Scratch Wiki (Engelsk). Her er det beskrivelser af hvordan de fleste ting laves. Her er et par links med eksempler.

Spørg andre brugere af Scratch

Der findes et diskussions-forum for Scratch på adressen scratch.mit.edu/discuss. Her kan man spille spørgsmål, og få hjælp af andre brugere af Scratch. Det foregår på engelsk.

For at kunne skrive indlæg på forum’et, skal du have en Scratch-konto.

Andre ressourcer

Unge Spiludviklere har lavet et udmærket dokument fra 2012 der hedder Introduktion til analyse og design af spil samt spil-værktøjet Scratch. Selvom dokumentet beskriver en ældre version af Scratch, er der mange gode idéer og tips. Som titlen antyder, er det også en stor del af dokumentet der handler om spildesign. Dokumentet kan hentes direkte fra ungespiludviklere.dk. Hvis det link på et tidspunkt ikke længere skulle fungere, kan du hente dokumentet fra Opfinderklubben her.

På sitet iftek.dk findes en introduktion til Scratch der hedder Scratch for dummies. Det er til en ældre version af Scratch, men det betyder ikke så meget hvis man kan abstrahere fra, at tingene ser lidt anderledes ud.

Lars Kjeldsen har en del Scratch-materiale på dansk.