Nu er det sket! Det alle nørder har forestillet sig i årevis er blevet til virkelighed. Den fantastiske perle-plade-printer er blevet til virkelighed. Se her hvordan maskinen printer en perleplade med Mario & Yoshi og smelter dem sammen på en metalplade der opvarmes (Som en heated bed på en 3D-printer). Man kan se, at en masse af delene er lavet på en 3D-printer. Software’en skulle være skrevet i sproget Python. Printeren ser ud til at kunne bruge perler i 64 forskellige farver. Projekter er tilsyneladende ikke beskrevet i detaljer noget sted, men Hackaday har en kort beskrivelse her.
Category Archives: Elektronik
Byg open source-robotten Otto
Robotten Otto er en open source-robot hvis krop man selv kan 3D-printe. De elektroniske dele er billige, og lette at skaffe. Robotten styres af en Arduino Nano-microprocessor, 4 servomotorer og en ultralyds-afstandsmåler. På den måde, kan robotten bevæge sig rundt, uden at støde ind i (større) ting.
Alle filerne til robotten, inklusive dokument der viser hvordan robotten samles, kan hentes i projektets GitHub repository. De dele der skal 3D-printes er her. Hvis du ikke kan finde dokumentet der viser hvordan robotten bygges, kan du hente Opfinderklubbens kopi her: OttoDIY_InstructionsManual_V08. I dit Arduino-miljø, skal du installere biblioteketet Otto, som findes i GitHub her. Du kan også vælge Opfinderklubbens, muligvis forældede, version her: Otto.
Som alternativ til at programmere robotten som en Arduino, man man bruge det blokbaserede mblock, der kan downloades her. Der er en pdf i Otto’s GitHub der viser hvordan.
Lagerstyring med LEGO-robotter
Thomas Risager der studerer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har som sit afsluttende projekt, lavet en LEGO-model af et automatiseret lager. Han bruger LEGO Mindstorms EV3, med open source operativsystemet LeJOS. På den måde, kan han programmere sine robotter i sproget Java. Thomas viser dig også, hvordan du selv kan bygge de robotter han bruger i sit system.
Super Mario lavet af bølgepap
Alt er muligt! Stata Production viser hvordan du kan lave dit eget Mario-spil af bølgepap, nogle elektriske motorer (Find dem f.eks. i skrottede printere) og ledninger.
Opgrader en legetøjsbil med blinkende lys
Jeg har tidligere vist hvordan man kan flytte LED’erne i en cykellygte. Her er en række billeder, hvor jeg viser dig hvordan man kan indbygge cykellygten og LED’erne i en legetøjsbil. Klik på billederne for at se større versioner. Så kan du også se de tekster der forklarer hvad der sker på billederne.
Hvis du har brug for at lære at lodde, kan du læse mere her.
Bog om sproget Processing på dansk
Karsten Vestergaard har lavet en danskproget bog, der hjælper en i gang med programmeringssproget Processing. Processing, er et let tilgængeligt sprog, der kan køre på både Linux, Mac OS og Windows. På Raspberry Pi, kan du styre styre elektronik sluttet til computerens GPIO pins.
Nyeste Arduino-værktøj nu tilgængeligt på Raspberry Pi
Man har længe kunne installere udviklingsværktøjet (IDE) til Arduino på sin Raspberry Pi med kommandoen sudo apt-get install arduino fra kommandolinjen. Det er dog en gammel version, der mangler en del features, og ikke støtter alle Arduino boards.
Nu har ardunio.cc løst det problem, ved også at tilbyde downloads til ARM-processoren (Som Raspberry Pi bruger) via deres download-side. I skrivende stund, er ARM-versionen kun tilgængelig som hourly build, dvs. det er den absolut seneste version, men den indeholder muligvis stadig fejl.
Sådan bygger du en Atari Punk Console
Dette er instruktioner til hvordan du bygger Opfinderklubbens Atari Punk Console-byggesæt. Hvis du ikke har prøvet at lodde før, er det sikkert en god idé at læse om hvordan man lodder før du begynder.
Byggesættet bruges i workshoppen Byg din egen synthesizer.
Flyt LED’en i en cykellygte med nye ledninger.
Ved at lodde ledninger i en cykellygte, kan du flytte LED’en væk fra selve lygten. Det er et godt udgangspunkt for at f.eks. give gammelt legetøj nyt liv ved at installere lys i det. Her følger en række billeder, der viser dig hvordan du gør. Klik på billederne for at forstørre dem, og se teksten der hører til dem.
Hvis du ikke har erfaring med at det, kan du lære at lodde her.
Du skal bruge følgende:
- En cykellygte med batterier.
- En skruetrækker.
- Ledninger, helst i to farver.
- En LED (Hvis du ikke vil genbruge den der sidder i lygten).
- En skævbider til at klippe ledningerne med.
- En loddekolbe med loddetin
Disse ting er praktiske, men ikke nødvendige:
- En tinsuger.
- En 3. hånd (Et apparat der kan holde tingenen du arbejder med).
- Et multimeter.
Her er en video, der viser en legetøjsbil med lys der er styret af en cykellygte.
Continue reading Flyt LED’en i en cykellygte med nye ledninger.
Sådan bygger du en tandbørsterobot
I denne post, kan du se hvordan du kan bygge din egen tandbørsterobot. Hvis du har lyst til at holde en workshop med Opfinderklubben, kan du løse mere på siden om workshops med tandbørsterobotter.