I Opfinderklubben, er vi gået i gang med at programmere spil i sproget Python, med spil-biblioteket Arcade. På bibliotekets site, er der en side med eksempler, der introducerer diverse spil-koncepter. En af de mange eksempler hedder sprite_collect_coins.py. For at køre det eksempel på din maskine med Arcade installeret, skal bruge følgende kommando i terminalen (På Linux kan du starte terminalen med tast-kombinationen ctrl+alt+t):
python3 -m arcade.examples.sprite_collect_coins
Læg mærke til, at du skal udelade .py-endelsen fra navnet på eksemplet.
Prøv at køre de følgende eksempler:
- sprite_collect_coins.py
- snow.py
- sprite_rooms.py
- sprite_simple_platformer.py
- sprite_move_scrolling.py
- bouncing_balls.py
- drawing_primitives.py
- shape_list_demo_skylines.py
- maze_depth_first.py
Du kan (på Linux) finde alle eksemplerne i mappen /usr/local/lib/python3.6/dist-packages/arcade/examples. Prøv at åbne dem i din tekst-editor (Vi bruger Geany). I mappen med eksempler, er der to filer som du kan bruge som udgangspunkt for dine egne spil: starting_template_simple.py og starting_template.py.