Monthly Archives: August 2014

Introduktion til Markov-kæder

En Markov-kæde er en model der skifter mellem et antal tilstande. Det kunne f.eks. være en meget simpel robot med to tilstande: A = Kør forlæns og E = Kør baglæns.

Tegningen fra Wikipedia herunder, viser en model med to tilstande: A og E.  Tallene ved pilene (Overgange), er sandsynligheden for at modellen følger en overgang. Hvis modellen f.eks. er i tilstanden A, er sandsynligheden for at tilstanden skifter til E 0.4 = 40%. Sandsynligheden for at tilstanden ikke skifter er 0.6 = 60%.  Vær opmærksom på at sandynlighederne tilsammen skal være 1.0 = 100%.

Vores robot vil altså med 60% sandsynlighed blive ved med at køre forlæns hvis det er det den allerede gør. Hvis robotten derimod er i tilstand E, og altså kører baglæns, er sandsynligheden for at robotten skifter, tilstand og begynder at køre forlæns, 70% da overgangen fra tilstand E til A har tallet 0.7.

Her er en side med interaktive Markov-kæder og en meget mere detaljeret beskrivelse (Engelsk). Wikipedia har selvfølgelig også en artikel, også engelsk,  om emnet. Den findes her.

Lær hvordan maskinerne i dit hjem fungerer

Khan Academy har en serie videoer hvor ting fra hjemmet skilles ad, og man lærer hvordan de fungerer og er bygget.  Serien hedder Reverse Engineering, og omfatter indtil videre bla. en kaffemaskine, en hårtørrer og en DVD-afspiller. Herunder kan du se en af videoerne fra serien. Det er den sidste af tre videoer om hvordan en hårtørrer fungerer. Her vises hvordan man nemt selv kan bygge en elektromotor som fungerer på samme måde som den der sidder i hårtørreren.